Jeg har brug for træning

I tilknytning til Vorup Plejehjem er der et mindre træningscenter. Det er en del af Træning og aktivitet Syd.

Træning og aktivitet Syd visiterer til forskellige former for træning:

  • Genoptræning til borgere som efter behandling eller undersøgelse på hospital har fået udarbejdet en genoptræningsplan.
  • Genoptræning til borgere, der oplever en funktionsnedsættelse efter sygdom og ikke har fået en genoptræningsplan.
  • Vedligeholdende træning, som har til formål at forebygge funktionstab.
  • Hverdagstræning til borgere, der søger eller allerede modtager hjemmehjælp.
  • Selvtræning til pensionister og efterlønsmodtagere, der er i stand til at træne på egen hånd.
  • I område Syd kan bassintræning indgå i genoptræning eller vedligeholdende træning.

Du skal være opmærksom på, at genoptræning uden genoptræningsplan og vedligeholdende træning kræver visitation. Det er den enkelte terapeut, der bevilger ud fra en individuel vurdering.